Månedernes bøger – maj & juni

I denne måned får I månedernes bøger, da jeg ikke har fået lagt et indlæg ind i maj, så her får I både for maj og juni.

fullsizeoutput_c6

Hvis du (ligesom mig) er vild med “If I Stay” enten filmen eller bogen eller måske begge dele, så er “Jeg levede” (Original titel: I Was Here) af Gayle Forman helt sikkert noget for dig.
Bogen handler om Cody, hvis bedste veninde, Meg, bliver fundet helt alene på et motelværelse. Hun har begået selvmord, og Cody er knust. Hun og Meg delte alt – så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til? Cody rejser til Megs college for at pakke hendes ting ned. Her finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes roommates – typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille pæne by, hvor hun selv bor. Om Ben McCallister – en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg…

brooklyn-bog-film

Hvis du hverken har læst bogen eller set filmen “Brooklyn”, så er det på tide at få det gjort!
Bogen er skrevet af den irske romanforfatter Colm Tóibín.
Historien finder sted i Irland i 50´erne. Eilis bor sammen med sin mor og storesøster i en lille by, hvor der er meget langt til resten af verden. Faren er død, og pengene er der ikke ret mange af. Storesøsteren arbejder hårdt om dagen og spiller golf om aftenen. Her møder Eilis en præst, som er hjemme på besøg fra New York, og som lover at skaffe Eilis et job “over there”. Efter en hård overfart til Amerika møder den lidt sky og tilbageholdende pige den nye verden, Brooklyn og New York. I Brooklyn flytter Eilis ind i et pensionat for irske piger og begynder at arbejde bag disken i en pæn tøjforretning. Efterhånden finder hun sig til rette på jobbet, og hendes hjemve aftager i takt med at hun begiver sig længere og længere ud i den store by. Hun påbegynder et aftenskolekursus i bogføring og møder en ung mand af italiensk afstamning, Tony, med hvem hun lever det søde liv – danser, går i biografen, ser baseball-kampe og tager på stranden om sommeren. Da hun pludselig bliver kaldt til begravelse hjemme i Irland, er hun allerede langt mere forandret end hun selv ved af. Mødet med den gamle verden viser hende, hvor moden og selvstændig hun er blevet af at stå på egne ben i storbyen langt væk fra det enkle landsbyliv i Irland. Hun befinder sig i et dilemma: Skal hun slå sig ned i Irland hvor hun egentlig “hører til” og har sine rødder – og hvor en ung, velanset mand gerne vil giftes med hende – eller skal hun tage tilbage til Amerika og en fremtid sammen med Tony?

Månedens bog – april

I denne måned har jeg læst den skønne bog “Hvis jeg var din pige” (original titel: If I was your girl) af Meredith Russo, som jeg kun varmt kan anbefale.
Amanda Hardy er den nye pige på skolen, og ligesom alle andre vil hun gerne få nye venner og passe ind. Men Amanda har en hemmelighed, og hun vil ikke så tæt på nogen, at de risikerer at opdage den. Men da hun møder den søde og venlige Grant, kan Amanda ikke lade være med at lade ham komme tæt. De tilbringer mere og mere tid sammen, og det begynder at gå op for hende, at hun mister for meget ved at holde ham på afstand. Hun ønsker mere og mere at dele alt med Grant – også sin fortid. Men Amanda er bange for, at når han først kender sandhenden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den. For Amandas hemmelighed er, at hun før hed Andrew. Vil sandheden koste Amanda hendes nye liv – og ham, hun har forelsket sig i?

fullsizeoutput_e2

13 reasons why

‘Binge-watching” er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Jeg er lige begyndt på den nye Netflix-serie ’13 Reasons Why’ (på dansk ‘Døde piger lyver ikke), og jeg er besat! Her er en kort beskrivelse af hvad den serien handler om:
Serien følger teenageren Clay Jensen, som prøver på at finde ud af den sande grund til at hans klassekammerat (og crush), Hannah, valgte at ende sit liv.
Hvis du ikke har set serien endnu, så vil jeg på det kraftigste anbefale at gå i gang med at se den med det samme!

13-reasons-why

Så mange mennesker…

skaermbillede-2017-04-01-17-25-56

Jeg har tilbragt dagen i dag på Outlet-Messen i Herning. Og hold nu op, man bliver virkelig overrasket over hvor mange mennesker kan være samlet ét sted på én og samme tid. Men det er jo ikke for sjov at det er Danmarks største Oulet-messe. Og jeg fik da shoppet et par gode tilbud, og fik nogle gratis magasiner med hjem, bl.a. Elle, Costume, Bo Bedre og Mad & Bolig. Jeg var på med messen med min dejlige kusine, som næsten fik købt hele outletten, men jeg nyder altid hendes dejlige selskab, så det var en sand fornøjelse.

Hvis du ikke lige fik dig selv slæbt af sted i dag, så er der altid i morgen. Du kan købe billet her.

Tanya Burr Eye Palettes

img_4600Birthday suit – Enchanted dream – Fairytale
Galaxy – Midnight smoulder – Hollywood

img_4601Tanya Burr er en britisk mode- og skønhedsvlogger og blogger, makeup-artist og forfatter. Hun er mest kendt for hendes Youtubekanal og hendes kosmetiklinje “Tanya Burr Cosmetics”. I august 2015 lancerede Tanya hendes første 3 øjenskyggepaletter (Hollywood, Galaxy og Fairytale). I juni 2016 lancerede hun collectionen “Soft Luxe”, som bl.a. inkluderede paletterne Enchanted dream og Birthday suit. I september 2016 udkom det sidste skud på (øjenskygge-)stammen, Midnight smoulder.
Jeg har anskaffet mig alle 6 og det forstryder jeg absolut ikke. De er alle af utroligt god kvalitet, og så er prisen også budgetvenlig. Efter min mening, et super godt køb.