Throwback – en tur til Indien

img_4491I februar 2015 var jeg i Indien sammen med ca. 20 elever fra min efterskole. Jeg gik i 10. klasse på daværende tidspunkt. Vi fløj fra et sneklædt Danmark og landede (efter ca. 10-11 timer i luften og en mellemlanding i Doha, Qatar) i varme Chennai i Indien. Det var en enormt spændende tur. Indien er virkelig et af de steder, som man kan få nok så meget at vide om, men man forstår det først rigtigt når man selv er der. Vi besøgte bl.a. en lektiecafé, hinduistiske templer, en kristen kirke og et enkehjem.Vi dyrkede sågar også morgenyoga på en tagterrasse – pyha det var varmt…

Hvis I vil vide mere så smid en kommentar, så vil jeg med glæde lave et mere detaljeret indlæg.

Verdensholdets IMANI Danmarksturné 2017

verdensholdet-imani

Så er der booket billetter til Verdensholdets IMANI-show i maj. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg var inde og se deres take-off turné i efteråret, og det var så fantastisk at jeg er nødt til at se dem igen. Og denne gang skulle det blive endnu vildere – selvom jeg næsten ikke kan forestille mig at det kan blive vildere, for hold da op hvor er de dygtige!

Jeg har selv gået til dans i 6 år (Hip Hop, Jazz, House, mm.) og rytmisk gymnastik i et par år, så jeg elsker gymnastik-/danse-verdenen. Og selvom jeg elsker selv at stå på gulvet (dog på et lidt mere amatør-agtigt plan), så er det altså bare super fedt at komme ind og se så dygtige og professionelle gymnaster. Jeg kan næsten ikke vente!